Bliv faglært lastbilchauffør - med speciale (for dig under 25)

Lastbilchaufføruddannelsen giver dig en grundlæggende viden om at køre, efterse og vedligeholde lastbiler. Du lærer også om de forskellige love og regler, som skal overholdes, når gods skal transporteres rundt i Danmark og i udlandet. Du vil få alle de kørekort, der kræves for at køre lastbil og lastbil med påhængsvogn.

Uddannelsen består af et grundforløb plus et hovedforløb. Under hele hovedforløbet er du i lære hos en vognmand. Efter endt hovedforløb modtager du dit svendebrev.

  • Grundforløb
  • Hovedforløb - Lastbilchauffør med speciale

Der er følgende 4 specialer, som du kan blive faglært chauffør indenfor.

  • Flyttechauffør
  • Godschauffør
  • Renovationschauffør
  • Tankbilchauffør

Du starter med et grundforløb på 20 uger (GF 2), som bliver efterfulgt af et hovedforløb på 2 år og 6 mdr., hvor du veksler mellem at være i virksomheden og på skoleophold. Hovedforløbet afsluttes med en svendeprøve.

Men uddannelsen som lastbilchauffør med speciale, har du altid mulighed for at læse videre til kørselsdisponent. Dette kaldes Trin 2. 

DEKRA udbyder lastbilchaufføruddannelsen i Brøndby.

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere, så er du velkommen til at kontakte vores chefkonsulent Jan Brochdorf på tlf. 31 63 28 15.

Erhvervsskole (EUD & EUV)

  Hovedstaden: Kirkebjerg Allé 90, 2605 Brøndby
Sydjylland: Arnfredsvej 8, 6600 Vejen

  72 33 27 87
  eud@dekra.dk
CVR: HS: 83 68 55 14 / SYDJ: 27 64 70 06