Bliv faglært lastbilchauffør - med speciale (for dig over 25)

Lastbilchaufføruddannelsen giver dig en grundlæggende viden om at køre, efterse og vedligeholde lastbiler. Du lærer også om de forskellige love og regler, som skal overholdes, når gods skal transporteres rundt i Danmark og i udlandet. Du vil få alle de kørekort, der kræves for at køre lastbil og lastbil med påhængsvogn.

Uddannelsen består af et grundforløb plus et hovedforløb. Under hele hovedforløbet er du i lære hos en vognmand, hvor du veksler mellem at være i virksomheden og på skoleophold. Efter endt hovedforløb modtager du dit svendebrev.

  • Grundforløb
  • Hovedforløb - Lastbilchauffør med speciale

Der er følgende 4 specialer, som du kan blive faglært chauffør indenfor.

  • Flyttechauffør
  • Godschauffør
  • Renovationschauffør
  • Tankbilchauffør

Når du er over 25 år, starter du med en realkompetencevurdering, da varigheden på dit grundforløb og hovedforløb afhænger af din erfaring og tidligere uddannelse.

Hovedregel omkring varighed for dig, der er over 25 år:

  • Mindst to års relevant erhvervserfaring (du skal have kørt hos en vognmand), - så springer du grundforløbet over og starter direkte på hovedforløbet. Hovedforløbet kan have en varighed på op til 2 år og 5 mdr.(dette kaldes EUV 1).
  • Med relevant erhvervserfaring under 2 år eller forudgående uddannelse, der er beslægtet med uddannelsen til lastbilchauffør. Her kan dit grundforløb vare op til 20 uger - i de fleste tilfælde vil varigheden være omkring 10 uger. Hovedforløbet kan have en varighed på op til 2 år og 5 mdr. (dette kaldes EUV 2).
  • Uden relevant erhvervserfaring eller anden uddannelsen, her vil dit grundforløb vare 20 uger. Hovedforløbet kan have en varighed på op til 2 år og 6 mdr.(dette kaldes EUV 3).

Hvis du ønsker at få en realkompetencevurdering, så du kender varigheden af din uddannelse til lastbilchauffør med speciale, kontakt venligst chefkonsulent Jan Brochdorf på tlf. 31 63 28 15.

Men uddannelsen som lastbilchauffør med speciale, har du altid mulighed for at læse videre til kørselsdisponent. Dette kaldes Trin 2. 

DEKRA udbyder lastbilchaufføruddannelsen i Brøndby.

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere, så er du velkommen til at kontakte vores chefkonsulent Jan Brochdorf på tlf. 31 63 28 15.

Erhvervsskole (EUD & EUV)

  Hovedstaden: Kirkebjerg Allé 90, 2605 Brøndby
Sydjylland: Arnfredsvej 8, 6600 Vejen

  72 33 27 87
  eud@dekra.dk
CVR: HS: 83 68 55 14 / SYDJ: 27 64 70 06